top of page
2018-07-20 19.23.24.jpg

SUMMER HEAT RETREAT 2020

Lørdag d. 11. juli - Tirsdag d. 14. juli 2020

 

Et aktiv retreat i naturens omgivelser.

4 dage med opfriskende fysisk aktivitet, tid til dig selv og masser af velvære.

Nyd en sommerpause med masser af bevægelse, dybe vejrtrækninger

samt kontakt til naturen og dig selv.

Gennem sommerens glade energi giver vi plads til en blandet genre

af yoga, fitness, pilates og kropsbevidsthed.

VARME. SOMMER ENERGI. AKTIV PAUSE.

 

Dette retreat bygger på kærligheden for bevægelse og aktive ferier. Vi vil gerne tilbyde et retreat med masser af mulighed for at forkæle kroppen gennem træning, kost og velvære.

​

​

Daglig Shape eller Pilates Klasse

Daglig Vinyasa Yoga Klasse

Daglig Meditation

2 x Spa Aftener med Sauna Gus

1 x Yin Yoga & Meditation med Lydbad

1 x Workshop

1 x Foredrag

1 x Roll & Release Event

​

Ophold i 4 dage / overnatning i 3 nætter

Fuld forplejning under hele opholdet

Transport ml. Ribe St. & Skovly

Hjemmelavet body-scrub til Spa

Dessert efter aftensmad!

Daglig kaffe, te & snacks

Goodiebag til alle​

​

​

​

PRISER fra 3.650 DKK / 490 EUR

2018-07-20 19.37.11.jpg

RETREAT INFORMATION

Det bedste fra begge verdner

 

Dette retreat er skabt omkring bevægelsesglæden og ideen om en aktiv ferie. Miriam og Isabella benytter bevægelsen som en del af det daglige pusterum. Dette retreat er for enhver, som elsker at bevæge og forkæle sig selv.

 

Retreatet opfordre både en aktiv tilværelse samt plads til ro i krop og sind. Gennem et gennemtænkt skema oplever du det bedste fra begge verdner – med to af dagene endende i lækre spa aftner med sauna gus og vildmarksbade.

 

Alle fire dage vil tilbyde tiltrængt tid til selvreflektion før du hopper tilbage til din hverdagsrutine.

 

Dette retreat har på nuværende tidspunkt et maks på 18 mennesker.

​

Retreatet afholdes midt i den skønne natur på Skovly Forest Hideout, Ribe. Dette fantastiske sted gemmer på hyggelige hytter, afsonet spa område, åbne bålsteder, grønne naturomgivelser og en kæmpe skov i baghaven.

​

P1060520.jpg

delt

skovhytte

3.650 DKK

PRIS FOR 1 PERSON

DOBBELTVÆRELSE FOR 2

Ophold

 

Der er i alt 10 hytter. Vi har valgt at arrangere de fleste af dem som delehytter og et par stykker som privathytter. Alle hytterne er ens indeni og tilbyder en hyggelig træstemning med et ”simple living” tema. Find ro og enkelhed I distancen fra luksus. Nyd tiden væk fra byens travlhed, en lækker boxmadras, naturligt lys og skovudsigt fra hytten. Badeværelserne er i en separat bygning et stenkast fra hytternes placering.

 

Alle hytterne er rengjort fra top til bund og der vil være håndsprit tilgængeligt på alle fællesområder grundet den igangværende covid-19 situation. Vi møder selvfølgelig alle forholdsregler omkring ophold, rengøring og hygiejne.

CORONA OBSERVANT

​

Alle hytter og opholdsområder er rengjort fra top til bund og der vil være håndsprit tilgængeligt i alle fællesområder grundet den igangværende covid-19 situation. Vi møder selvfølgelig alle forholdsregler omkring bevægelse, rengøring og hygiejne.

​

Oplever du symptomer på covid-19 skal du blive hjemme. Vi overholder regeringens retningslinjer for alle deltagere.

P1060618.jpg

Skema

Skema

Dag 1: Frisk & Varm Start

11:00
11:30
12:30-13:00

13:00


14:00-14:30
16:00-17:30

 

 

18:00


19:00-20:00

20:00-20:30

Ankomst
Velkomst & snacks
Intro Bevægelsesklasse

Frokost


Gåtur i Natur
Intro til Bevægelsesklasserne:

Shape, Pilates, Stræk & Meditation
 

Aftensmad & Dessert


Yin Yoga & Meditation / Isabella

Lydbad / Mike

Dag 2: Sommer Energi i Naturen

08:00-08:30
08:30-09:30

 

 

09:30-10:00

10:00

​

11:30-13:00

13:00

​

16:00-17:30

18:00

​

19:00-22:00

Morgen Snack
Valgmulighed: Shape / Isabella eller

Pilates / Miriam

 

Stræk og Meditation

Brunch


Workshop: Intro til Kampsport / Isabella
Let Frokost


Vinyasa Yoga / Miriam

Aftensmad & Dessert

l

Åben SPA & sauna gus / Mike

Dag 3: Sommer Varme

08:00-08:30
08:30-09:30

 

 

09:30-10:00

10:00

​

11:30-13:00

 

13:00

​

16:00-17:30

18:00

​

​

19:00-22:00

Morgen Snack
Valgmulighed: Shape / Isabella eller

Pilates / Miriam

​

Stræk og Meditation

Brunch


Foredrag: Skadesforebyggelse &

Træning / Miriam

Let Frokost


Vinyasa Yoga / Isabella

Aftendmadsevent: BBQ

med frisk fisk & grønt

l

Åben SPA & sauna gus / Mike

Dag 4: Sommer Høst

08:00-08:30
08:30-09:30

 

 

09:30-10:00

10:00

​

11:30-13:00

​

13:00-13:30

 

14:00

15:00

Morgen Snack
Valgmulighed: Shape / Isabella eller

Pilates / Miriam

​

Stræk og Meditation

Brunch


Event: Roll & Release / Miriam

 

Afskedsevent

 

To-go Frokost

Afrejse / Check Ud

​

​

Vi tager forbehold for ændringer i skemaet.

01.png

I & med naturen

​

Vi vil bevæge os udenfor hvis det friske sommervejr tillader det, ellers indenfor i den smukke Yoga Dome eller i Panoramasalen. Med skoven grænsende op til Skovly, er udendørsarealerne skønne bevægelsessteder og atmosfæren i begge sale er fantastiske. Selv med god plads imellem os, sikre den rolige og naturtætte vibe en dejlig fællesskabsfølelse.

​

Hvis vejret tillader det spiser vi udenfor. Under spaaftnerne nyder vi de udendørs vildmarksbade i lyset af den åbne himmel. I pauserne kan du nyde en dejlig gåtur i den omkringliggende skov eller benytte de skønne udendørsområder Skovly tilbyder.

 

​

Måltider

 

Skovlys kok er bade erfaren i økologi og lokale råvarer – samtidig er hun uddannet ernæringsekspert og sammensætter smagfulde og lækre retter til den sultne krop. Maden vil være vegetarisk med fisk til nogle retter.

 

Hvis du har nogle allergener eller intolerancer for visse fødevarer bedes du notere dem ved booking eller sende en mail til contact@movebodymind.com.

 

​

​

Forslag til pakkeliste

​

Yogamåtte, træningstøj til fire dage, komfortabelt yogatøj, badetøj, udendørssko, klip-klappere, håndklæde, sengelinned, tæppe, toiletsager, vandflaske og notesbog.

​

Lokation

Skovly Forest Hideout

 

“Nature is pleased with simplicity.” – Isaac Newton

 

Skovly er en skjult diamant placeret direkte ved skovfronten i Ribe. Mens hele verden er låst for fri rejse, kan vi godt lide at tænke på lokationen som Ribe de Janeiro. En sommerattraktion i det danske land. Skovly summer med simpelhed og natur. Hele stedet inviterer til en pause. Ejeren har skabt stedet med intentionen om at komme tæt på naturen i troen på, at vi på den måde også kommer tættere på os selv.

 

Skovlys hytter kalder på dybe vejrtrækninger og indre perspektivering. Naturen spiller en stor rolle i den daglige rutine på stedet. Spaområdet er inspireret af naturen, hvilket fremgår af den utroligt smukke træstruktur, som beklæder både sauna og vildmarksbade.  

 

 

 

Transportmuligheder

 

Du kan nemt komme til Skovly med bil, tog eller bus.

Adresse: Bakkevej 54, 6760 Ribe.

​

Den hurtigste måde at komme til stedet på er med bil, som tager omkring 1 time og 45 minutter fra Aarhus. Ønsker du at komme hertil med tog, tager det 2 timer og 30 minutter. Hvis du kommer med tog er den hurtigste vej fra Aarhus H til Bramming St. og fra Bramming St. til Ribe St.

 

Hvid du ankommer med tog vil vi sørge for transporten fra togstationen til Skovly. Send venligst en mail med ankomsttidspunktet.

​

20200322-201143741.JPG
P1060264.jpg

Isabella Westh

Fascilitator & Underviser

 

Hej med dig! Mit navn er Isabella og jeg underviser - sammen med Miriam - dette SUMMER HEAT retreat i juli 2020.

​

Retreatet er skabt i ånden om en aktiv ferie og glæden ved bevægelse. Mine ferierejser er altid spækket med spændende bevægelse. Sammen med Miriam har jeg skabt et skema som jeg tror på vil tilfredsstille den bevægelsesglade mand eller kvinde. Samtidig vil der også være mulighed for at udvide din bevægelseshorisont gennem workshops, events og foredrag samt mulighed for at give din krop en masse velvære gennem yin yoga, udstrækning og lækre spaoplevelser.

​

Dette er et retreat jeg selv ville elske at deltage på, og derfor tror jeg med hele mit hjerte, at det bliver en fantastisk oplevelse!

​

​

Uddannelse & Erfaring

 

200 hour Ashtanga Vinyasa YTT, Indien

200 hour Vinyasa and Yin YTT, Bali

200 hour Stråla Yoga YTT, Amsterdam

+1.600 timers undervisningserfaring inden for kampsport

Kurser i personlig træning

​

2018-07-20 19.29.12.jpg
2018-07-20 19.57.49.jpg
2018-07-20 20.35.57.jpg

Miriam Swartz

Co-Facilitator & Underviser

​

Jeg har en akrobatisk cirkus baggrund, og min tilgang til bevægelse er derfor præget af en forkærlighed for at udvikle fysiske færdigheder med et scenekunstnerisk element. Bevægelse og træning tager for mig udgangspunkt i en alignment og teknik baseret praksis, hvor teknik og anatomisk bevidsthed danner rammen om kropslig og mental udforskning.

 

Min undervisningsstil er uhøjtidelig, legende og åbensindet, og da jeg selv har været igennem mange forskellige træningsformer anerkender og implementerer jeg også disse i min egen undervisning.

​

På trods af min fysiske tilgang, er jeg meget inspireret aftræningsteori, anatomiforståelse, fysiologi og biomekanik. Min målsætning er dog altid, at hver enkelt deltager finder sin egen personlige måde at praktisere og opleve kroppen på. Individuelle præferencer og behov går derfor forud for dogmatik og tradition i min undervisning.

 

Dette retreat indeholder alt det jeg selv ville elske at få tilbudt som et menneske der elsker at gå på eventyr ind i kroppen og ud i naturen. Vi har prioriteret en balance mellem intensiv træning og afslappende selvforkælelse. Personligt glæder jeg mig så meget til at starte dagene med morgentræning og de aftener hvor vi skal i sauna gus. 

bottom of page